Tilgængeligt indhold på sociale medier

Hold sproget enkelt og brug korte sætninger for at lette læsbarheden.

Brug almindelige bogstaver fremfor kun store bogstaver for at gøre indholdet lettere at forstå for brugere med læsevanskeligheder.

Eksempel: Tilgængeligt opslag på Twitter

 

Eksempel på simpel og dermed tilgængelig tekst i opslag på Twitter:

Der er ikke nogen klare regler om hashtags, men i praksis vil skærmlæsere have svært ved at læse dem op meningsfuldt.

Du kan hjælpe skærmlæsere langt bedre på vej ved at starte nye ord med store bogstaver (CamelCase hashtags), fx #SkatDK eller #NemmereAtLæse. Når du gør det, vil skærmlæseren læse hashtagget op i individuelle ord. 

Undgå at bruge emojis, som er ren tekst, fx :-). De fleste skærmlæsere kan ikke afkode dem korrekt. 

Hvis du gerne vil bruge emojis, så brug i stedet emojier indsat fra emojisamlingen i platformen for det sociale medie. Hver emoji har en matchende tekstbeskrivelse, som skærmlæsere kan oversætte. 

Undgå at indsætte mange emojier i træk - det kan hurtigt blive uforståeligt. 

Tip: Brug Emojipedia (emojipedia.org) til at kontrollere den tildelte betydning for hver emoji - nogle kan overraske dig.

Hurtigt blinkende visuelle elementer eller andre stærke visuelle virkemidler kan virke ubehageligt for mennesker med epilepsi eller kognitive vanskeligheder - og kan endda forårsage anfald hos nogle mennesker. 

Hvis der bruges blinkende indhold, må der højst være 3 glimt pr. sekund.

Begræns derfor brugen af animeret GIF i dit indhold. Hvis du lægger en animeret GIF op, skal du sikre dig, at brugerne har mulighed for at stoppe den. 

Når du indsætter visuelt indhold i dit opslag (fx billeder, figurer, grafikker), skal du huske at indsætte en alternativ tekst. 

En alternativ tekst er en lille metabeskrivelse, som knyttes til billedet - men som er skjult visuelt. Den alternative tekst forklarer billedet for personer, der ikke kan se skærmen og kan blive læst op af en skærmlæser. 

En god alternativ tekst formidler indholdet og funktionen med billedet på en præcis måde. Hvis du fx indsætter et billede af skatteministeren Morten Bødskov, vil den bedste alternative tekst i de fleste tilfælde blot være: "Skatteminister Morten Bødskov". Undgå at indlede den alternative tekst med sætningen "Et billede af…". Skærmlæsere læser i forvejen dette op. 

Den alternative tekst bør maksimalt være 100 tegn lang.

Tip: Det er ikke altid helt nemt at afgøre hvad den bedste alternative tekst er. Gå til Alternative Text hos WebAIM (webaim.org) for en god og omfattende guide i at lave alternative tekster til billeder.

Sådan lægges en alternativ tekst ind på billeder - Facebook

Facebook bruger en algoritme til at genkende objekter og indsætter automatisk en alternativ tekst til dit billede. Den automatiske alt-tekst kan desværre ikke bruges, da den formuleres på engelsk og ofte er meget upræcis eller decideret forkert. 

Du skal derfor selv tilføje en alternativ tekst. Sådan gør du:

1. Klik på Create-knappen og vælg type af opslag - fx Post
2. Klik på Foto / video. Vælg det foto, du vil tilføje
3. Hold markøren over billedet, og vælg Edit
4. Vælg Alternative text
5. Indtast din beskrivelse af billedet
6. Vælg Save for at gemme
7. Vælg Tilbage for at komme tilbage til dit opslag

Nogle visuelle elementer som fx en graf eller en infografik indeholder for mange informationer, der ikke er plads til i den alternative tekst eller i opslaget på det sociale medie.

Hvis indholdet ikke kan forklares fornuftigt på omkring 100 tegn, kan det derfor være nødvendigt at tilbyde brugerne en udvidet tekstforklaring som alternativ til billedet. Et opslag eller kampagneindhold har som regel en landingsside som en primær CTA (call-to-action) linker til. En udvidet tekstforklaring kan placeres på landingssiden.

Sådan integrerer du en udvidet forklaringstekst:

1. Tilføj en kortfattet alternativ tekst for billedet. Den kortfattede alternative tekst introducerer blot typen af indhold, men går ikke i detaljer med indholdet. 
2. Læg billedet ind på landingssiden og knyt en udvidet forklaringstekst til billedet. Hvis landingssiden i forvejen forklarer, hvad grafen viser, er det ikke nødvendigt at lave en selvstændig sektion til den tilgængelige udgave. 
3. Tilføj følgende tekst til sidst i opslagsteksten på det sociale medie: “Følg linket for en handicapvenlig beskrivelse af figur."

Hvis der er tale i videoens lydspor, skal der udarbejdes undertekster. Hvis der er lyde eller musik i videoen, som er vigtige for at forstå indholdet, skal der også udarbejdes undertekster, som indeholder lydinformation. Undertekster hjælper de personer, der har udfordringer med hørelsen - men grundlæggende forøger de brugsværdigen for alle brugere, så man kan se din video selv med slukket lyd.

Husk, at det typisk ikke er godt nok at benytte sig af automatisk genererede undertekster, da kvaliteten ikke er god nok.

Læs mere om kravene til undertekster i guiden Tilgængelige videoer.

Synstolkning er en mundtlig beskrivelse, der tilføjes lydsporet i en video for at formidle vigtige visuelle detaljer, der ikke kan forstås ud fra det oprindelige lydspor alene. Læs mere om kravene til synstolkning i guiden Tilgængelige videoer. Her kan du også læse, hvornår en synstolkning ikke er nødvendig.

Den synstolkede version af videoen behøver ikke ligge direkte i opslaget, men kan ligge på en landingsside - fx på skat.dk. Du kan derfor integrere den synstolkede version af videoen med en kort bemærkning i opslaget om, at der findes en synstolket version, hvis man følger linket i opslaget. 

Du kan indsætte bemærkningen på forskellige måder alt efter opslagstypen. Det anbefales generelt at benytte sig af typen 'Link post' fremfor normale opslag. En 'Link post' har en tydeligere primær CTA (call-to-action) og er mere effektiv til at lede trafikken videre end et normalt opslag.

Der er 3 mulige måder at integrere en bemærkning om synstolkning med et link til landingsside på skat.dk. Hvis ingen af de 3 formater findes i opslagstypen (fx en Instagram story), skal du overveje om opslagstypen har andre tekstformater, hvor linjen “Følg linket for en synstolket video" kan tilføjes - uden at overskygge linket eller budskabet i opslaget. Hvis det ikke er muligt, må opslaget laves uden oplysningen om, at der findes en synstolket video. Det vil stadig være en god idé at sørge for, at der er taget stilling til, om videomaterialet skal gøres tilgængeligt på selve landingssiden.

Her er de 3 mulige måder at henvise til synstolket version på skat.dk i opslaget: 

Integrér synstolket video på landingsside

Hvis du henviser til en synstolket video, kan den integreres på en landingsside på 2 forskellige måder:

• Afspilning direkte på siden: Hvis det ikke er til gene for andre brugerne, kan du lægge den eller de synstolkede versioner af videoen på landingssiden. Kald evt. afsnittet Synstolket video. Afsnittet med videoen kan godt ligge nederst på siden i fx en foldetekst.
• Afspilning via link: En anden løsning vil være blot at tilbyde link, der hedder Synstolket video på landingssiden. Linket kan enten
  • åbne en ny fane med videoen i VideoTool
  • eller et modalvindue med videoen integreret
  • eller en ny side med video(er) integreret

Overvej at tage den synstolkede video af, når kampagnen ikke længere kører.

Tekster kan være svære at læse, hvis der ikke er nok kontrast mellem tekstfarven og baggrundsfarven. Hvis du har tekster inkluderet i selve billedet (fx en illustration eller infografik), skal du derfor være særlig opmærksom på kontraster. Der er nemlig særlige krav til, om der er nok kontrast mellem tekstfarven og baggrundsfarven. 

Hvis der er brug for at placere tekst i relation til et billede, kan kontrastforholdet sikres ved at lægge en boks ind under teksten med en baggrundsfarve, der har nok kontrast i forhold til tekstfarven. Boksen kan godt være delvist transparent, men det vil være vigtigt at måle sig frem til om kontrastkravene er overholdt. 

For normale tekststørrelser skal der være minimum 4,5:1 i kontrastforhold. Bed designeren om at tjekke, at alle kontrastforhold mellem tekster og baggrundfarver som minimum har dette kontrastforhold.

Tip: Brug WebAIM’s farvetjekker til at tjekke kontrastforholdet (webaim.org)

Hvis der bruges farver i et billede til at overbringe information, fx en grøn farve til at signalere 'ok' og en rød farve til at signalere 'fejl', vil der være nogen brugere, der ikke kan afkode informationen. 

Du skal derfor være opmærksom på, at billeder og illustrationer ikke er designet, så farver alene bruges til at overbringe information. 

Eksempel: Sådan kan du kombinere formidling via farver med tekst

Tabellen i opslaget nedenfor lever op til tilgængeligskravene, da farverne alene fungerer som et supplement til tekster. Farveblinde kan derfor også afkode informationen. 

 

Tjek gerne, at du kan svare "Ja" til alle spørgsmålene nedenfor, inden du publicerer siden på skat.dk.

• Skriv simpelt - Har du holdt sproget enkelt og lettet læsbarheden?
• CamelCase hashtags - Har du startet nye ord med store bogstaver i dit hashtag?
• Emojis - Har du brugt få emojies og indsat dem fra emojisamlingen på det sociale medie?
• Animeret GIF - Kan din GIF stoppes, og indeholder den maksimalt 3 glimt i sekundet?
• Alternativ tekst - Har du sikret, at dit visuelle format (billede, grafik eller figur) har en god alternativ tekst?
• Udvidet forklaring - Har du tilbudt brugerne en udvidet tekstforklaring, hvis dit visuelle format indeholder for mange informationer?
• Video - Har du sikret dig, at videoen lever op til kravene for undertekster og synstolkning?
  
• Kontraster og farver - Har du sørget for, at kontrasten mellem tekst og baggrund er så tilstrækkelig høj, at teksten uden problemer kan læses?
• Farver til at overbringe information - Har du sikret dig, at dit visuelle format (fx infografik) ikke kun formidler information via farver?

Skatteforvaltningens vejledningssite om webtilgængelighed med undervisningsmateriale, beskrivelse af brugere etc. på sitet Webtilgængelighed (sharepoint.dk). 

Digitaliseringsstyrelsen skriver om webtilgængelighed og om offentlige myndigheders efterlevelse af loven på siden Webtilgængelighed (digst.dk).

Kravene om tilgængelighed er beskrevet på siden Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 (w3.org)